Britisk filosofi

Den britiske filosofi er den filosofiske tradition fra England og Storbritannien. Den britiske tradition har haft en stor betydning for den vestlige filosofi. Den britiske filosofi er kendetegnet ved at have et stærkt fokus på common sense og ved at afvise det komplekse og vægte det konkrete over det abstrakte^[1]. Undertiden bruges betegnelsen engelsk filosofi særskilt om filosofien fra England^[2]. Fra og med det 19. århundrede har man i visse tilfælde også anvendt betegnelsen skotsk filosofi om filosoffer fra de skotske universiteter.^[3]

I moderne tid afskilles den britiske tradition sommetider fra den kontinentale tradition, idet den har et mere konkret fokus end megen tysk og fransk filosofi. En stor del af den moderne britiske filosofi betragtes dermed gerne som tilhørende den analytiske filosofi, der vægter analyse af begreber og argumenter.

Den britiske filosofi føres gerne tilbage til Anselm af Canterbury fra det 11. århundrede, der var en vigtig filosof og teolog. Han regnes for en af skolastikens grundlæggere. Anselm var ærkebiskop af Canterbury fra 1093 til 1109 og blev kirkelærer og helgen med festdag den 21. april. En anden tidlig filosof var Roger Bacon (ca. 1214–1294), der lagde stor vægt på empiriske metoder. Han bliver undertiden betragtet som en af de første europæiske forsvarere af den videnskabelige metode.

Senere vigtige filosoffer fra nyere tid er blandt andet Thomas Hobbes^[4], David Hume^[5], John Locke^[6] og Adam Smith^[7] samt John Stuart Mill. Vigtige filosofiske retninger som empirisme og liberalisme stammer fra den britiske tradition. En del af den nyere tids britiske filosofi er især forbundet med Skotland og kaldes gerne den skotske skole eller den skotske oplysning^[8]. Denne strømning omfatter skotske filosoffer som Francis Hutcheson, David Hume, Adam Smith, Adam Ferguson og James Mackintosch, der betoner, at det vil gavne den fælles velfærd, at mennesker følger deres særinteresser. Det er altså den enkeltes egeninteresser og ikke fællesskabets interesser, der skal være samfundets grundlag.

Moderne britiske filosoffer omfatter blandt andet Karl Popper og Peter Strawson, der især har arbejdet med metafysik, logik og sprogfilosofi. Alasdair MacIntyre er en nutidig britisk filosofi, der har været optaget af moralfilosofi. Han blev i 1990`erne kendt for en bestræbelse på at genoplive den aristoteliske tilgang til dydsetik. Hans baggrund var, at den kantianske pligtetik og den utilitaristiske nytteetik havde overset spørgsmålet om det gode liv.

1. ^ Matthews, Kenneth (1943). British Philosophers. Great Britain: William Collins. p. 7.
2. ^ Collin 2003
3. ^ Broadie, Alexander (2008). History of Scottish Philosophy. Edinburgh University Press. ISBN 9780748628643.
4. ^ Hobbes 2015
5. ^ Hume 2010
6. ^ Locke 1996
7. ^ Smith 2014
8. ^ https://denstoredanske.lex.dk/den_skotske_skole